Jepsen Biler kåret til Elite-Forhandler 2020

10.02.2020

Vi er kåret til Citroën Elite-Forhandler 2020

Citroën har netop kåret årets Elite-Forhandlere 2020. Ud af landets 45 Citroën forhandlere er 13 forhandlere blevet tildelt den eftertragtede Elite-Forhandler certificeringen. Jepsen Biler er kåret som Elite-Forhandler 2020 og kan derfor bryste sig af at være blandt Danmarks bedste forhandlere. 

Hvad er en Citroën Elite Forhandler

Citroën Elite Forhandler certificeringen er en unik blåstempling, som kun gives til de allerbedste og mest progressive forhandlere. En Elite Forhandler giver en ekstraordinær kundeoplevelse og udmærker sig ved særlig høj kundetilfredshed, tryghed i handlen, og fremragende kvalitet på værkstedet. Samtidig er certificeringsprogrammet et værktøj, der skal hjælpe den dygtige forhandler til yderligere at styrke sin forretning. 

Koncept & kriterier

Kravet for at kvalificere sig til Elite Forhandler programmet bygger på omfattende kvalitetsmålinger foretaget af importøren Interdan, der definerer adgangskravet for at komme med i Elite Forhandler Hitlisten. Der måles på en lang rækker KPI’er, for både salg og eftermarked, der skal danne baggrund for vurderingen af forhandleren, som en forhandler der agerer som en Citroën Elite Forhandler, og dermed er særligt anbefalelsesværdig over for vores kunder. 

Jepsen Biler har i snart 40 år beskæftiget sig med salg og service af Citroën, og selvom erfaringen med det Franske brand tæller næsten fire årtier, betyder denne udmærkelse noget særligt. Finn Jepsen, indehaver og daglig leder i Rødding, udtaler følgende:

Vi er meget stolte og beæret over udnævnelsen som årets Citroën Elite-Forhandler, og selvom det betyder vi er blandt landets bedste forhandlere, går vi ydmygt til opgaven. For os gælder det om hvér eneste dag, at levere den bedste service til vores kunder. Det er kun muligt med et stærkt team, som Jepsen Biler har i alle tre afdelinger, hvor alle medarbejdere har et konstant fokus på at levere den bedste kvalitet til den enkelte kunde.”

Næste år kan den familieejede virksomhed fejre 40 års jubilæum med Citroën, men historien går endnu længere tilbage, da virksomheden blev grundlagt i 1956. Der er sket store forandringer siden grundlæggelsen, og selvom Jepsen Bilers afdelinger ikke ligger placeret i Danmarks største byer, viser det sig at kunderne gerne vil køre langt for den gode service.

Vi har kunder der kommer fra nær og fjern, og vi servicerer et stort opland fra både Esbjerg, Kolding og Haderslev. Selvom mange søger mod de størrer byer, tror vi på vores eksistensberettigelse. Gennem gode kunderelationer og et højt serviceniveau både før, under og efter handlen ser vi frem til at servicere vores kunder i mange år endnu.” 

Citroën Elite Forhandler-opgørelsen er foretaget på baggrund af resultater for hele 2019 samt indeværende år til dato.